Ærlighed

Skovby møbler er skabt af råvarer fra naturmaterialer, udvalgt med omtanke og respekt for natur, miljø og mennesker.

Træ er en af de mest bæredygtige, vedvarende ressourcer der findes. Bæredygtigt skovbrug i Europa og Nordamerika er voksende. Disse skovbrug planter den samme mængde træ som de høster, hvilket skaber og bevarer diversitet i naturen. Og overskudstræet er vores brændstof. Alle spåner og trærester genanvendes til opvarmning af fabrikken og bidrager til et positivt CO2-regnskab og udgør en værdifuld ressource i målet om CO2-neutral produktion.

Et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere værnes om, trives og har lyst til at blive i mange år, gør det muligt for os at skabe produkter, der matcher vores høje krav til kvalitet. Skovby er derfor glade for og stolte af at fejre mange 25-års og 40-års jubilæer blandt vore medarbejdere.

Som medlem af Dansk Møbelkontrol er vi i eksklusivt selskab med 16 andre danske møbelvirksomheder, der lige som os investerer tid og ressourcer i at skubbe dagsordenen for bæredygtig drift, være gearet til at matche de allerhøjeste internationale krav til holdbarhed og sikre faguddannet arbejdskraft i fremtiden.