Designeren

Per Hånsbæk er Skovbys faste designer og har igennem sin karriere modtaget flere priser.

Arkitekt Per Hånsbæk

Med lige dele passion for materiale, design og funktionalitet har Arkitekt Per Hånsbæk i mere end 25 år udviklet en lang række af Skovbys spisestuemøbler. Hvert af disse møbler har den særegne Hånsbæk signatur – en udtalt balance mellem design og funktionalitet, som i hans optik er to ligevægtige størrelser.

Flere af Hånsbæks møbler er patenterede. Eksempelvis kan det rektangulære #24 bord på meget enkel vis forlænges fra et 6-personers bord til et 20-personers bord, mens det runde #32 bord kan forøges i tre retninger, ved at dreje på skive under bordet, og dermed give plads til 9 personer . Lignende funktionalitet og fleksibilitet finder man i en række andre designs fra Hånsbæks hånd.

Designmæssigt sigter Skovby mod et langtidsholdbart udtryk - nogle af Per Hånsbæks mest  populære Skovby designs er således designet for mere end 25 år siden.

Ud over bordene har Hånsbæk gennem årene designet en lang række stole, skænke og vitriner. Noget af det nyeste er et fleksibelt korpus-byggesystem, kaldet NORRA, som kan indgå i såvel spise- som opholdstuen.