Olierede overflader
Et olieret møbel har fået en naturlig behandling, der giver et rustikt udseende.
Oliebehandling fremhæver træets naturlige forskelle, og ligesom de enkelte dele af et møbel tager forskelligt i mod olie, kan de også udtørre i forskellig grad og give møblet et uensartet udseende. Dette er naturligt og udjævnes ved yderligere oliebehandling.
Pleje og vedligeholdelse
For at holde overfladen modstandsdygtig overfor fugt og smuds, anbefaler vi at vedligeholde møblet med en god møbelolie til indendørs brug. Da fremgangsmåden afhænger af fabrikat, følges den vejledning, som medfølger det olieprodukt, man har valgt.
Vi anbefaler Hvid olie eller Natur olie fra Skovby Care Collection til vedligeholdelse af olierede overflader.
Skovbys olier er baseret på vegetabilske olier og plejer og vedligeholder træets lyse udseende. Desuden vil olien imprægnere træet, så det virker vandafvisende.
Daglig pleje
Aftørring med en fugtig klud og omgående aftørring med en tør klud. Ved særligt snavsede overflader anvendes en klud, som er opvredet i en opvaskemiddel, (få dråber til en liter lunkent vand).
Tør efter med en tør klud.